

ART WEEK KERTEMINDE 2026
Dato: 20. – 27. JUNI 2026
Åbningstider:
Lørdag 20/6 kl. 15 – 18
Søndag 21/6 kl. 11 – 18
Mandag 22/6 kl. 11 – 18
Tirsdag 23/6 kl. 11 – 18
Onsdag 24/6 kl. 11 – 20
Torsdag 25/6 kl. 11 – 18
Fredag 26/6 kl. 11 – 18
Lørdag 27/6 kl. 11 – 17
Gratis entré
Lundsgaard Gods
Lundsgårdsvej 15, 5300 Kerteminde
I uge 26 deltager jeg på ArtWeek Kerteminde – en af Danmarks mest stemningsfulde kunstbegivenheder. Siden 2011 har ArtWeek samlet kunstnere og kunstinteresserede fra hele landet omkring kunsten, fællesskabet og de mange oplevelser, der opstår, når kreative mennesker mødes.
ArtWeek finder sted i de smukke omgivelser ved Kulturhuset Anexet på Lundsgaard Gods, hvor 36 kunstnere fylder de historiske rum og den hyggelige gårdsplads med kunst i mange forskellige udtryk. Her er der mulighed for at opleve kunsten helt tæt på, møde kunstnerne bag værkerne og få et indblik i de processer og tanker, der ligger bag.
På min stand kan du opleve et udvalg af mine kvindeportrætter og abstrakte landskaber. Jeg arbejder med mixed media og opbygger mine værker i lag af akrylmaling, papir, tusch og andre materialer. Kvinderne i mine værker inviterer til fordybelse og egne fortolkninger, mens de abstrakte landskaber udspringer af en fri og intuitiv leg med farver, former og stemninger.
Noget af det særlige ved ArtWeek er det levende kunstmiljø, hvor kunstnere arbejder side om side, deler erfaringer og møder publikum i øjenhøjde. Mange beskriver derfor ArtWeek som en slags kunstnerisk sommerlejr, hvor udstilling, kreativitet, inspiration og fællesskab går op i en højere enhed.
Jeg glæder mig til endnu en uge fyldt med kunst, gode samtaler og mødet med både nye og tilbagevendende gæster. Kig gerne forbi og oplev mine nyeste værker i de inspirerende omgivelser på Lundsgaard Gods.

























