

ÅBEN CENSURERET UDSTILLING
DRONNINGLUND KUNSTCENTER
Dato: 8. november - 18. december 2026
Åbningstider:
Mandag: Lukket
Tirsdag - Fredag: 13.00 - 17.00
Lørdag - Søndag: 11.00 - 17.00
Entré 80kr.
Dronninglund Kunstcenter
Thorup Hedevej 1, 9330 Dronninglund
Jeg har igen i år valgt at indsende værker til DKC2026 – Dronninglund Kunstcenters åbne censurerede udstilling.
DKC2026 er skabt for at give talentfulde kunstnere – uanset alder og uddannelsesbaggrund – en ekstra platform og mulighed for at få deres kunst præsenteret for et større kunstinteresseret publikum.
Til den censurerede udstilling kan der indsendes værker inden for blandt andet maleri, grafik, akvarel, tegning, foto, tekstil, collage, skulptur, keramik, glas, mosaik og blandform.
Jeg har indsendt mine værker digitalt til den første censurering og venter nu spændt på at høre, om de går videre i udvælgelsen.
Det er altid både spændende og lidt nervepirrende at sende sine værker til censurering – og jeg håber selvfølgelig, at nogle af mine værker finder vej gennem nåleøjet og bliver en del af DKC2026 på Dronninglund Kunstcenter.





